Brystpiercing
Brystpiercing er en yderst populær måde at udsmykke sin krop på. Den er kendt i hele verdenen og det er til stadighed en af de mest populære piercinger. Læs alt hvad du bør vide lige her
Hvornår mennesker begyndte at pierce deres bryster er ikke præcist kortlagt, men denne piercing fik faktisk et lidt sjovt gennembrud i vores del af verdenen.
1800’tallets victorianske kvinder har op gennem historien haft ry for, at være kedelige og meget lidt åbne overfor nye modediller, men faktisk var de nogle af de første som bar denne piercing i Europa.
Helt tilbage til starten af dette århundrede begyndte disse modige kvinder, at pierce deres bryster. Motivationen bag var efter sigende, den flotte facon en brystpiercing gav brystvorten. Det var selvfølgelig ikke noget man berettede om offentligt, men det var ekstremt populært især i de finere kredse i London.
Det var dog ikke alle der var lige begejstret for denne nye “dille”, fx var landets læger forargede over, at kvinderne udsatte deres krop for dette mærkværdige påfund, men kvinderne fortsatte ufortrødent. Denne anekdote fortæller også lidt om, at folks trang til at skille sig ud og være anderledes levede i bedste velgående allerede den gang.
Hvordan laves en brystpiercing
Placering
Placeringen afhænger meget af kønnet på den som skal bære den. En kvinde har som regel større brystvorter end en mand, hvilket giver bedre muligheder for at placere den i vorten. Hos mænd er vorten mindre og derfor kan det være nødvendigt at pierce igennem det område som ligger bagved brystvorten (areola)
Den typiske placering er uanset køn ved bunden af brystvorten, i en vandret position. Den kan dog laves både lodret og skrå hvis dette ønskes.
Det er vigtigt man ikke placere den bag brystvorten på kvinder da dette kan resultere i komplikationer som fx brystbetændelse.
Hvis du lider af indadvendte brystvorter kan piercingen hjælpe til at trække dine brystvorter ud igen, men sørg for at gå til en dygtig piercer som ved hvad han/hun har med at gøre.
Procedure
Først renses området grundigt med dertil egnede produkter, og herefter sættes 2 prikker med en steril engangspen.
Området afklemmes med en steril tang og nålen føres præcist og hurtigt igennem området. Til sidst skubbes nålen ud med smykket som dermed erstatter nålen plads.
Herefter renses området, for derefter at blive tildækket med et sterilt plaster.
Smerten kan være intens, især hvis dine brystvorte har en stor vævstæthed. De fleste beskriver dog en smerte meget mindre end det de havde forestillet sig.
Piercing i indadvendte brystvorter
Hvis du lider af indadvendte brystvorter kan problemet oftest afhjælpes ved, at få en piercing i brystvorten. Mange kvinder vælger denne løsning frem for almindelig kirurgi, som oftest er en meget kostbar affære.
Det er dog vigtigt, kun at gå til en erfaren piercer, som ved hvad han/hun gør da en fejlplacering kan resultere i brystbetændelse.
Hvis din brystvorte fortsætter med at trække sig ind, selvom du har fået en piercing i den, skal du konsultere din piercer, for det resulterer som oftest i, at smykket bliver udstødt på grund af det konstante pres mod smykket.
Hvis du har indadvendte brystvorter vil succes raten stige hvis du bruger en buet stav, hovedsagligt fordi den minimerer presset på piercingen.
Se hvad andre kunder skriver





